- Se alle bidragsydere Her

9. nov.: inTRO praktisk grundkursus i kristendom for voksne.

inTRO

Bemærk: afholdes i Viborg Domkirke onsdage kl. 19.30-21.00 i samarbejde med Houlkær kirke .

Kristendom er en vigtig del af den danske tradition. Alligevel kan være svært at forstå, hvad kristendom går ud på. Fordomme og misforståelser kan ligge i vejen for at finde ind til troens virkelighed.

 inTRO er et samarbejde mellem Viborg domsogn og Houlkær sogn. Sammen vil vi tilbyde et praktisk grundkursus i kristendom for voksne. Vi vil skabe et rum, hvor man åbent kan stille spørgsmål og søge efter svar.

Vi mødes i Domkirken til et kort oplæg ved en præst eller sognemedhjælper. Oplæggene vil formidle viden om kristendommen, men sammen kan vi også dele trosmæssige erfaringer.

Der er i efteråret 2011 planlagt tre aftener – onsdage kl. 19.30-21.00 i Viborg Domkirke.

12. oktober: Det hele menneske

Hvad forstår kristendommen ved det hele menneske, og hvordan er sammenhængen mellem krop, sjæl og ånd? Hvordan har vort forhold til Gud indflydelse på, hvordan vi ser på os selv? Hvad betyder det for os, at vi er skabt i Guds billede?

26. oktober: Forandring

Kristendommen kan hjælpe os til at vokse som mennesker. Ikke bare ved, at vi tager os sammen, men ved at forandre os indefra. Det kan ske, når vi fordyber os i det kristne budskab, og beder Gud forme vort liv. Kimen til den forandring bliver lagt i dåben. Vi bliver aldrig færdige som kristne, for forandring kræver, at vi igen og igen åbner os for Guds kraft.  

9. november: Lyset i mørket.

Lyset er et symbol på det gode modsat det onde – et symbol på kærlighed og håb. Vi har i os en dyb længsel efter lyset, men oplever ofte en kamp mellem lys og mørke i os og omkring os. Undertiden kan det føles som om mørket har fået overtaget.

Kristendommens svar er, at ind i dette mørke blev Kristus født som verdens lys, i det lys får vi at vide, at vi er Guds børn.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.