- Se alle bidragsydere Her

Aktivitetsmedarbejder skal afløse halbestyrer

Halbestyrelse håber at få mere for pengene ved at omorganisere arbejdsgangene i Houlkær Hallen

Houlkær Hallen skal ikke bare være en idrætshal. Hallen skal fungere som et socialt omdrejningspunkt for hele bydelen.
Det er – kort fortalt – visionen bag Houlkær Fælled-projektet, som efter planen gerne skulle stå klar til indvielse i 2012.

Festugeåbning – uden brug af mikrofoner

 

Søren Pape Poulsen (i midten) fik selv lejlighed til at røre sangstemmen, da han som borgmester åbnede Houlkær Festuge 2010. Se flere billeder fra festugeåbningen i bunden af artiklen.

Borgmester roste Houlkær for sammenhold og nye initiativer

– I har meget at være stolte af i Houlkær. Godt nok fik I fra starten hjælp af nogle forudseende byplanlæggere, men det var jer selv, der skabte indholdet ved hjælp af et stort sammenhold. Og typisk er det, at når vi i dag læser om Houlkær i aviser og blade, er det som oftest på grund af nye initiativer til gavn for området. Som f. eks. når ”hundredevis af motionslystne kvinder på det nærmeste løber Houlkær IFs fodboldudvalg over ende for at dyrke Zumba”.
Viborg Kommunes nye førstemand, borgmester Søren Pape Poulsen (K) havde tydeligvis læst på lektien, inden han tirsdag 25. maj holdt tale i Houlkærcentret – og dermed erklærede en ny Houlkær Festuge for åben.
Borgmesteren havde således også givet sig tid til at studere programmet for årets festuge.
– Og jeg synes, det er er imponerende program, I har fået stablet på benene til denne traditionsrige bydelsfest, som er noget ganske særligt i Viborg. Blandt andet fordi den afspejler den måde, som I også i dagligdagen arbejder sammen på for at udvikle Houlkær-området.
– Alle er med og byder ind med de bidrag, som de synes passer til lejligheden. Og dét lige fra gymnasiet, biblioteket og daginstitutionerne til kirken, butikkerne, foreningerne, Klub X og Gården, lød det anerkendende fra Søren Pape Poulsen.
I sin åbningstale undgik borgmesteren derimod behændigt at komme ind på de ambitiøse planer om en ud- og ombygning af Houlkær-hallen, som ellers er højaktuelle netop nu.
– Men det skal på ingen måde tages som et udtryk for, at jeg ikke synes, projektet er spændende, understregede borgmesteren efter åbningstalen overfor Houlkærportalens udsendte.
– Jeg synes bare ikke, at festuge-åbningen var den rigtige lejlighed til at komme ind på hal-planerne, som vi i øjeblikket kigger intenst på i det kommunale system, forklarede Søren Pape Poulsen.

Læs mere Festugeåbning – uden brug af mikrofoner

Støt Houlkær Fælled

Houlkær Fælled

Visionen er, at skabe et lokalt mekka, hvor et væld af aktiviteter i rigdom spænder fra organiseret/uorganiseret ophold over frivilligt ledet idræt og kommunalt drevet ungdomstilbud, til et værested for ældre, danskere og nydanskere. Et trækplaster, der emmer af liv i et område, der gemmer på en mangfoldighed og et […]

Kæmpestævne afviklet til topkarakter

 

Selv om samtlige spillere blev hædret med medaljer efter 3 bold-stævnet, blev der alligevel gået til vaflerne på banen. Se flere billeder i bunden af artiklen.

Omkring 100 frivillige gjorde deres til, at pinsens Jyske 3-bold-arrangement i Houlkær blev en succes

 – Solen skinner, alting har klappet, og omgivelserne her i Houlkær er bare helt ”kanon”. Hvad kan man så egentlig forlange mere?
Hans Peter Johansen, Sparkær, var ét stort smil, da han som JBU-repræsentant gik rundt og uddelte foldere under pinsens store Jyske 3-bold stævne i Houlkær.
Som formand for unionens børneudvalg kunne han med tilfredshed konstatere, at JBUs nye linje med øget fokus på spilleglæde og boldkontakt og mindre fokus på taktik og resultater langsomt men sikkert er ved at vinde indpas rundt om i klubberne.
Som formand for JBUs region 2 kunne han glæde sig over at se raske fodbolddrenge og –piger fra stort set hele det midt- og vestjyske område i aktion i løbet af de seks timer, stævnet strakte sig over.
Og som far til Houlkær IFs børneudvalgsformand, Jens Johansen, kunne han med en vis faderlig stolthed notere, at HIF klarede opgaven som stævnearrangører til noget nær topkarakter.
– Ikke mindst synes jeg, at stævneledelsen her i Houlkær fortjener ros for sit store ”benarbejde” i ugerne op til stævnet. På et tidspunkt var det lidt sparsomt med tilmeldingerne, men så gik man ellers i gang med at ringe og maile rundt til ledere og trænere i de forskellige klubber. Og facit blev, at vi nåede helt op på 170 deltagende hold.
– Dét er rigtig godt gået, lyder det anerkendende fra JBU-regionsformanden. Læs mere Kæmpestævne afviklet til topkarakter

Houlkær ramt af Zumba-feberen

I alt 350 motionister nåede at stifte bekendtskab med Zumba-dillen i løbet af den første træningsaften i Houlkær Hallen.

 Motionslystne kvinder løb på det nærmeste Houlkær IFs fodboldudvalg over ende

 Så har Zumba-feberen også ramt Houlkær. Og dét i en grad, så man dårligt troede sine egne øjne.
Hele vejen ned ad Odshøjvej holdt bilerne i kø – kofanger ved kofanger – da Houlkær IFs fodboldafdeling tirsdag 4. maj inviterede til den første af i alt otte planlagte Zumba-aftener i Houlkær-hallen.
Og udenfor hallen stod flere hundrede motionslystne kvinder i kø for at komme ind og bevæge kroppen til latinamerikanske rytmer.
– Det er lige før, vi helt skal droppe fodbolden og så i stedet kaste os over Zumba’en, bemærker en glad – men også lettere overrumplet – fodboldformand, Palle Laursen.

Læs mere Houlkær ramt af Zumba-feberen

Houlkær-løbet udsat til 26. august

Houlkær-løbet kommer i år ikke til at indgå i programmet for Houlkær Festuge – men afvikles i stedet torsdag 26. august, hvor der forhåbentlig er knapt så mange andre arrangementer at konkurrere med.

Når årets Houlkær Festuge løber af stabelen i den sidste uge af maj, bliver det uden et af de faste indslag: Houlkær-løbet.
Houlkærskolen, som gennem 25 år har stået for afviklingen af det lokale motionsløb, har analyseret situationen og er nået frem til den konklusion, at der lige præcis i uge 21 er lidt for mange andre arrangementer at konkurrere med.
På den baggrund har skolen – i samråd med Initiativgruppen Houlkær – valgt at udsætte 2010-udgaven af Houlkær-løbet til torsdag 26. august.
– Hvis vi valgte at lægge Houlkær-løbet i forbindelse med festugen, ville løbet ikke bare komme til at falde sammen med Søndersø-løbet – men også med 10 timers-løbet i Viborg.
– Derudover fejrer 9. årgang sidste skoledag på skolen – og mange af vore elever skal med Houlkær Idrætsforening til Aalborg for at se Danmark spille fodboldlandskamp mod Senegal.
– Alt i alt er der derfor god fornuft i at udsætte Houlkær-løbet til efter sommerferien, forklarer skoleinspektør Ole Birch. Læs mere Houlkær-løbet udsat til 26. august

Sæsonafslutning i Houlkær Linedance Club

Ja, så er endnu en forrygende sæson gået. 150 glade Linedancere har tirsdag aften svedt sig igennem en god sæson. Når dette læses har vi holdt afslutning. Tak til Houlkærhallen for samarbejdet og ikke mindst en stor tak til alle danserne. Husk uden jer ingen Houlkær Linedance Club . ..
Vi starter sæsonen d. […]

Skolebestyrelsesvalg afgjort

To ”gamle” og fem nye skal repræsentere forældrekredsen i Houlkærskolens nye skolebestyrelse

Så er det definitivt: Houlkærskolens nye skolebestyrelse er valgt – og klar til at trække i arbejdstøjet efter sommerferien.
Oven på orienterings- og opstillingsmødet 7. april var der en frist på ti dage til, at eventuelle nye kandidater kunne melde sig […]

Børnefodbolden ruller igen i Houlkær

Op til sæsonstarten har Houlkær IF gjort meget for at animere flere piger til at spille fodbold, og pigerne kvitterede ved at møde talstærkt op til den første træningsdag.

Så er foråret kommet, græsset er atter grønt og de første gode dage med masser af sol, fodbold og røde kinder er allerede overstået.

Påskekoncert i konkurrence med forårssolen

Organist Jens Chr. Hansen dirigerede og Sing4Funs faste pianist, Anders Hjorth Nielsen, akkompagnerede de mange korsangere i Eric Clapton-tåreperseren ”Tears in Heaven”.

Bedre sent end aldrig.
Med knap en måneds forsinkelse lykkedes det lørdag 10. april at få afviklet den årlige påskekoncert i Houlkær Kirke.
Koncerten var oprindeligt berammet til […]

Side 30 af 34« Første...1020...2829303132...Sidste »