- Se alle bidragsydere Her

Bogbyttedagen flytter “hjem” til Houlkær Bibliotek

Houlkær Bibliotek lægger igen lokaler til bogbyttedagen.

I mange år var bogbyttedagen en fast tradition på Houlkær Bibliotek til stor glæde for mange bogelskere, men til sidst blev arbejdet med at flytte rundt med de mange kasser for stort, og Det Boligsociale Fællessekretariat overtog aktiviteten. Nu kommer bogbyttedagen imidlertid igen tilbage til biblioteket […]

Hele verden fra forstanden på Viborg Gymnasium & HF

Udsigt til rigere flora “Øst for Paradis”

Mange forskellige interesser var repræsenteret, da Initiativgruppen Houlkær i august inviterede til flora-konference på Asmildkloster Landbrugsskole. Se hele rapporten fra konferencen i bunden af denne artikel.

Mange forskellige interesser var repræsenteret, da Initiativgruppen Houlkær i august inviterede til flora-konference på Asmildkloster Landbrugsskole. Se hele rapporten fra konferencen i bunden af denne artikel.

Mange forskellige interesser var repræsenteret på konference på Asmildkloster Landbrugsskole

I Konference om floraen Øst for paradis på Asmildkloster Landbrugsskole den 19.august blev sat en ramme af 70-årsplantenørds-erfaringer, forskningens seneste resultater om bynære landskaber og klimaet og set gennem politiske briller af en lokal folketingspolitiker.
Formanden for klima-og miljøudvalget Mads Panny åbnede konferencen med at udtrykke glæde over, at borgerne på den måde tager ejerskab for projekter til forbedring af naturen. Som landets næststørste kommune på 1409 km2 er der mange arealer at tage vare på og med de meget begrænsede midler, der er til rådighed i de kommunale budgetter, er det vigtigt at prioriteringen sker på det bedst mulige grundlag. Større midler til natur-projekter må komme fra Staten og/eller EU og her arbejder Kommunen aktuelt med et EU-Life projekt sammen med Naturstyrelsen og andre kommuner til forbedring af naturtilstanden i Nørreådalen.
Kommunen har også i planerne til Viborg Naturpark arbejdet målrettet med borgerinddragelse.
Hans Øllgaard præsenterede sig som plantenørd – har altid samlet, som lærer taget børnene med ud, vist og fortalt om planter; i 25 år blev en samling opbygget på Vestre Skolen med over 1250 planter og tilhørende florakatalog. (En stor og udsøgt samling af ringbind med indsamlede og tørrede planter og er i dag et vigtigt klenodie for Vestre Skole.)
Plantekendskab er i høj grad spørgsmål om detaljer og om at være meget præcis– mange planter er små og ligner hinanden, så en lup og mm-mål er nødvendige redskaber. Til præcis registrering er det nødvendigt at tage planten med hjem til nærmere studie. Læs mere Udsigt til rigere flora “Øst for Paradis”

Så er det nu på lørdag, at der er bold og leg for de mindste i Houlkærhallen

Kom og vær med til hygge og leg, og støt det lokale foreningsliv!

Vi er en gruppe frivillige, som gerne vil skabe et bedre klubliv i Houlkærhallen,  og vi håber, I vil være

med til at skabe liv og glæde i hallen udvalgte lørdage i efteråret.

For 20 kr. kan forældre og børn komme […]

Kulturfest ser ud til at være kommet for at blive

I tre dage har Houlkærs Bydelsmødre haft travlt med at fremtrylle lækre retter i Houlkærhallens køkken, men overflødighedshornet af mad fik hurtigt ben at gå på, da der først blev sagt ”Værs’go” i hallens selskabslokale.

I tre dage har Houlkærs Bydelsmødre haft travlt med at fremtrylle lækre retter i Houlkærhallens køkken, men overflødighedshornet af mad fik hurtigt ben at gå på, da der først blev sagt ”Værs’go” i hallens selskabslokale.

Over 250 Houlkær-borgere hyggede sig – på tværs af nationaliteter – med god mad, leg og dans

De havde på forhånd garderet sig ved at indkøbe et anseligt lager af plasticbeholdere til overskuds-mad, arrangørerne af ”Kulturfesten” i Houlkærhallen fredag 9. september.
De plastic-beholdere bliver de nu nødt til at finde anden anvendelse for….
Med op mod 300 festdeltagere i alle aldre – og af snart sagt alle nationaliteter – blev historiens første ”Kulturfest” i Houlkær lige præcis den tværkulturelle folkefest, som på forhånd var håbet og ambitionen.
Og selv om Bydelsmødrenes buffet – bogstaveligt talt – bugnede af lækre retter fra forskellige verdensdele, så endte det alligevel med at rub og stub blev spist.
– Vi håbede vel realistisk på at kunne samle 150, men for en sikkerheds skyld lavede vi mad til 250.
– Og det viste sig heldigvis ikke at være spor for optimistisk, lyder det med et stort smil fra ”Kulturfestens” to primære tovholdere, Henrik Søgaard og Anette S. Smidt fra Initiativgruppen Houlkær.
Børnene brugte ikke lang tid på at sætte de kulinariske specialiteter til livs.
De havde i stedet travlt med at udfolde sig på halgulvet og – ikke mindst – på hallens populære air-track. Læs mere Kulturfest ser ud til at være kommet for at blive

OPDATERET: Konference om Houlkærs natur

Initiativgruppen Houlkær inviterer til konference om floraen i det store grønne område vest for Viborg-søerne, kaldet »Øst for Paradis«. Konferencen holdes mandag den 19. september klokken 13-17.30 i auditoriet på Asmildkloster Landbrugsskole.
Konferencen er for børnefamilier med børn i 4.-9. klasse, lærere og alle andre, der har lyst til at udforske naturområdet og […]

Så er den gal igen

Huskoncert  på Hedevænget med Jazzkogebogen

Vi gentager succesen og inviterer til endnu en huskoncert i Fælleshuset på Hedevænget 166, Viborg.

Det sker lørdag den 24. september kl. 19.00

Denne aften står den på jazz. Jazz, vi alle kender og kan både synge og knipse med på. Jazz som Sunny side of the Street, I’ve got […]

Flotte bord-/bænkesæt på plads i Granadaskoven

Brugerne vil med sikkerhed kunne nikke ja til, at det store grønne område i Granadaskoven med opførelsen af madpakkehus, shelters og bro ud i den – næsten – oprensede lille sø, er blevet et fantastisk lækkert område at planlægge en udflugt til.
Vandforsyningen ved indkørslen til Granada på Fennebakken, har da også gjort […]

Klar til kulturfest i Houlkær

Den 9. september bliver en festdag for de mange forskellige kulturer i Houlkær. Den mangfoldighed skal folde sig ud i Houlkærhallen, når alle inviteres til kulturfest. Her skal vi smage retter fra forskellige egne, og vi skal lege og hygge os sammen. Bliver der mad til overs, kan man købe en madpakke med hjem. […]

Det sker i Houlkær

Vigtige datoer i den kommende tid i Houlkær:
4. september: Indendørs bagagerumsmarked i Houlkærhallen
5. september: Opstart håndboldhold for 0.-2. klasse
8. september: Houlkærløbet og Houlkær Festdag
9. september: Kulturdag i Houlkærhallen

Side 2 af 3412345...102030...Sidste »