Uvis fremtid for både initiativgruppe og idrætsforening i Houlkær

Af Kristian Wesenberg Andersen, redaktør af Houlkær Nyt

Gennem en årrække har Initiativgruppen Houlkær været katalysator for mangt og meget i
Houl

13 personer var mødt op til repræsentantskabsmøde i Initiativgruppen Houlkær tirsdag den 25. februar 2020. Foto: Kristian Wesenberg Andersen

kær-området. Det er her, mange idéer er blevet født, og det er også ofte ildsjælene fra netop denne gruppe, som har fået idéerne til at folde sig ud til glæde for vores bydel.

Men fremtidens initiativgruppe kan meget vel komme til at se noget anderledes ud, når flere bærende kræfter takker af om et år.

Det står tilbage som den altoverskyggende overskrift efter tirsdag aftens repræsentantskabsmøde, som blev holdt i aktivitetshuset på Odshøjvej.

Både Initiativgruppen Houlkærs formand Henrik Søgaard og den mangeårige kasserer Henning Bruun-Schmidt har meddelt, at 2020 bliver deres sidste år i bestyrelsen. Og spørgsmålet er, om tiden er ved at løbe fra initiativgruppen i sin nuværende form?

Udover de to ovennævnte tyder meget nemlig også på, at både Houlkær IF og Houlkærskolen får mere end svært ved at finde repræsentanter

Henrik Søgaard fremlagde for næstsidste gang sin beretning som formand for Initiativgruppen Houlkær.

til initiativgruppen, og dermed ser grundlaget for et slagstærkt hold tyndt ud.

Ny begyndelse

At formand og kasserer trækker sig, er dog ikke ensbetydende med, at alt det, der igennem en årrække er bygget op, smuldrer. Langtfra. Men tingene skal gentænkes, og der er brug for både erfarne, men også nye, friske øjne på tingene.

Det kan meget vel ske gennem et forpligtende samarbejde med Initiativforeningen Houlkær, som er lige på trapperne. En forening som ved en fusion med den nuværende initiativgruppe kan resultere i en samlet paraplyorganisation i Houlkær. På den måde kan mange gode, lokale kræfter – nye som velkendte – kæmpe samme sag og dermed forhåbentlig stå endnu stærkere end i dag.

2020 bliver året, hvor arbejdet med dette påbegyndes med henblik på at effektuere det ved generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet om et år.

Også Houlkær IF får i øvrigt brug for nye kræfter, da både formand Dorte Sigvardsen og bestyrelsesmedlem Michelle Poulsen stopper ved generalforsamlingen nu i marts.

Bestyrelsen

Ved repræsentantskabsmødet var Stig Jensen på valg, og han modtog genvalg.

Bestyrelsen for Initiativgruppen Houlkær er således:
Henrik Søgaard, Ole Nørgaard, Henning Bruun-Schmidt, Stig Jensen, Charlotte Lund, Dennis Nonbo Jørgensen, Anette Spanggaard Smidt, Johnny Nør Skott – og nyvalgt suppleant Morten Eilenberger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *