- Se alle bidragsydere Her

Houlkær tabte ved kommunalvalget

 

Tre Houlkær-politikere på rad og række – fotograferet i forbindelse med vælgermødet på Houlkærskolen 11. november. Af de tre var det kun Søren Gytz Olesen (nr. 2 fra venstre), der blev valgt ind i byrådet på valgdagen. Flemming Gundersen, Enhedslisten, og Kenneth Mortensen, Det Radikale Venstre (længst til højre) fik ikke tilstrækkeligt med stemmer.

Tre Houlkær-politikere på rad og række – fotograferet i forbindelse med vælgermødet på Houlkærskolen 11. november. Af de tre var det kun Søren Gytz Olesen (nr. 2 fra venstre), der blev valgt ind i byrådet på valgdagen. Flemming Gundersen, Enhedslisten, og Kenneth Mortensen, Det Radikale Venstre (længst til højre) fik ikke tilstrækkeligt med stemmer.

I det nye byråd sidder der kun tre lokale repræsentanter – mod fem i det gamle

 

 

Gennem en årrække har Houlkær-området haft tradition for at være uforholdsmæssigt stærkt repræsenteret i Viborg Byråd.
Den tradition ser nu ud til at være brudt.
Når det nye byråd trækker i arbejdstøjet ved årsskiftet, vil kun tre af de 31 medlemmer have adresse i Houlkær/Overlund.
I det nuværende byråd er der til sammenligning fem af medlemmerne, som er hjemmehørende i Houlkær-området. Og heri er endda ikke medregnet den afgående borgmester Johannes Steensgaard, der som mangeårig Houlkær-borger også næsten er at betragte som en af bydelens egne.

Kun to af de siddende, lokale byrådsmedlemmer opnåede genvalg: nemlig de to socialdemokrater Karin Gaardsted, som bor på Hedevænget, og Per Møller Jensen, der har adresse på Udsigtshøjen.
Partifællerne Astrid Nepper og Annette Kløjgaard med bopæl på hhv. Hedebakken og Hedevænget havde i forvejen meddelt, at de ikke ønskede at fortsætte i en ny fire års-periode, og de to socialdemokrater fik på valgdagen følgeskab af Kenneth Mortensen fra Det Radikale Venstre. R-politikeren med adresse på Engbakkevej opnåede ikke stemmer nok til at forny sit mandat i Viborg Byråd.
Den eneste nye fra Houlkær-området, der opnåede valg til byrådet, var SFs spidskandidat Søren Gytz Olesen, som i det daglige bor på Skovbakkevej. Søren Gytz Olesen bliver til gengæld ny formand for kommunens tekniske udvalg, og vil her kunne drage nytte af sit personlige kendskab til vejene, stierne og de øvrige tekniske faciliteter i lokalområdet.
Også socialdemokraten Eva Pinnerup med adresse på Bambushøjen var tæt på at sikre sig en plads i det kommende Viborg Byråd, men på målstregen måtte hun lige akkurat se sig slået af håndboldspilleren og partifællen Henriette Mikkelsen. Sølle fire stemmer skilte Eva Pinnerup fra at blive Houlkær-medlem nr. 4 i det nye byråd.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.