- Se alle bidragsydere Her

Aktivitetshus officielt indviet

  

Aktivitetshuset ved Houlkær Kirke blev oprindelig opført som samlingssted for beboerne i de omkringliggende ældreboliger. Indvielsen 26. september markerede officielt, at lokalerne nu er overtaget af Boligselskabet Viborg.

Aktivitetshuset ved Houlkær Kirke blev oprindelig opført som samlingssted for beboerne i de omkringliggende ældreboliger. Indvielsen 26. september markerede officielt, at lokalerne nu er overtaget af Boligselskabet Viborg.

Den røde snor blev klippet lørdag 26. september

Huset har længe fungeret som samlingssted for en masse beboeraktiviteter på Odshøjvej, men den officielle indvielse har ladet vente på sig.
Det blev der rådet bod på lørdag 26. september, da formanden for Boligselskabet Viborg, Preben Mikkelsen, – som det sig hør og bør – klippede den røde snor over og erklærede Aktivitetshuset Odshøjvej 7B for åbent.
Preben Mikkelsen var selv i sin tid med til at opføre Asmildparken, som siden er blevet omdøbt til Houlkærvænget. Det var dengang først i 1970erne, da der stadig var korn- og roemarker at se fra boligblokkene, så langt øjet rakte.
I dag har Houlkær – som bekendt – ændret karakter til det betydeligt mere levende. Som det f. eks. afspejler sig i det nye aktivitetshus, hvor der ugen igennem udspiller sig en mangfoldighed af aktiviteter for alle aldersgrupper.
– Den slags var der ingen, der tænkte på, da bydelen Houlkær oprindelig blev projekteret. Dengang var Asmildparken groft sagt kun et sted, hvor man boede, mens fritiden blev tilbragt alle mulige andre steder.
– I dag er det nogle helt andre udfordringer, vi møder som boligselskab, og en af de store opgaver ligger i at skabe nogle aktiviteter, så både unge, familier og ældre kan trives i lokalområdet. Det kan det nye aktivitetshus her i Houlkær forhåbentlig være medvirkende til, erklærede Frank Mikkelsen, inden han med et snuptag greb saksen og gennemførte det officielle indvielsesritual. 

Inden døre i Aktivitetshuset ventede der de mange fremmødte et sandt overflødighedshorn af et kagebord.
Opgaven med at sørge for bagværk til indvielsen var lagt i hænderne på kvinderne i Projekt Firkløver, og anført af tamilske Nanthini havde de til lejligheden fremtryllet to imponerende kager – dekoreret efter de bedste sri lankanske traditioner.
Resten af indvielsesdagen var i princippet afsat til, at gæsterne kunne få et lille indtryk af de mange forskellige aktiviteter, som fylder Aktivitetshuset med liv i det daglige.
Aktivitetsleder Tove Kjærgaard malede og fortalte om det malerkursus, som hun står i spidsen for.
Kortklubben indbød til en omgang whist.
Betty Olesen orienterede om ”Morgenfruerne” og deres aktiviteter.
Grethe Danielsson slog et slag for ”Havfruerne”, som er et beboertilbud om varmtvandsgymnastik.
Jette Carlsen introducerede seniorgymnastikken for de over 60-årige, og endelig fortalte beboerrådgiver Tonie Holmberg om Seniorsang – og om boligselskabets kommende Pc-kursusvirksomhed i lokalerne ved Houlkær Kirke.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.