- Se alle bidragsydere Her

50.000 kr. havnede ikke i Houlkær

16 søgte om at blive ”Årets lokalområde” i Viborg Kommune – Havredal løb med prisen 

Det blev heller ikke i 2009, Houlkær løb af med prisen som ”Årets lokalområde” i den nye Viborg Storkommune.
I alt 16 ansøgere var med i feltet, da bedømmelseskomitéen først i september trådte sammen for at udpege de tre finalister, men i sidste ende var det Havredal, der løb af med prisen. 
Houlkær må sammen med Rødding, Løvel, Daugbjerg, Fristrup, Lindum, Låstrup, Skelhøje, Skringstrup, Sparkær, Tange, Taarup, Vammen og Vridsted trøste sig med, at der sandsynligvis bliver en ny prisuddeling i 2010.
Initiativgruppen Houlkær har ellers i ansøgningsfasen lagt et stort arbejde i at fremhæve bydelens fortræffeligheder – men altså uden at det tilsyneladende gjorde det helt store indtryk på bedømmelseskomitéen med demokratiudvalgsformand Mette Nielsen i spidsen.

I indstillingen fremhæver Initiativgruppen bl. a., hvordan det i årets løb er lykkedes at få dæmmet op for problemerne med en gruppe rodløse unge i lokalområdet.
Andre gode argumenter for at tildele Houlkær prisen som ”årets lokalområde” kunne f. eks være ”revitaliseringen” af Houlkærportalen, initiativet med ”åbne institutioner” og flere års målrettet arbejde for at knytte området ”Øst for Søerne” sammen til en stærkere lokal enhed.
Var prisen gået til Houlkær, havde Initiativgruppen Houlkær bl. a. tænkt sig at bruge de 50.000 kroner til videreudvikling af den lokale aktivitetsfolder, der to gange om året bliver delt rundt i Houlkær/Overlund-området. Til lancering af en lokal kampagne for en bedre trafikmoral – og til igangsætning af et forsøg med selvforvaltning af bydelens grønne områder.

1 comment to 50.000 kr. havnede ikke i Houlkær

  • Mette Nielsen

    Alle 16 ansøgninger gjorde hver især et stort indtryk på bedømmelseskomiteen. Der skulle vælges tre ud, og her var det dem, som flest stemte på der blev valgt ud. Bedømmelseskomiteen som består af syv personer (heraf to politikere og Lars Norup – de øvrige 4 borgere er valgt på et borgermøde med adgang for alle! :-). Ideen med at lave konkurrencen er, at dem som ikke bliver valgt ud, kan få hjælp/rådgivning af borgerguiden til at søge initiativpuljen og andre fonde til at realisere deres udviklingsprojekter. Sidste år var Tange med i opløbet – men Sundstrup vandt konkurrencen. Tange har efterfølgende fået realiseret en del projekter bl.a med støtte fra borgerguide/initiativpuljen. De bedste hilsner Mette Nielsen – Formand for Demokratiudvalget.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.