- Se alle bidragsydere Her

Duft af kulturhovedstad over Houlkær

Rapper Per Vers er vitterligt er noget af en kapacitet, når det handler om at kombinere ord og rytmer. Det fornægtede sig bestemt heller ikke, da han onsdag 26. april fortolkede skabelsesberetningen i idrætshallen på Viborg Gymnasium og HF – akkompagneret af Aarhus Symfoniorkester med dirigent Christian Baltzer i spidsen.

Rapper Per Vers er vitterligt er noget af en kapacitet, når det handler om at kombinere ord og rytmer.
Det fornægtede sig bestemt heller ikke, da han onsdag 26. april fortolkede skabelsesberetningen i idrætshallen på Viborg Gymnasium og HF – akkompagneret af Aarhus Symfoniorkester med dirigent Christian Baltzer i spidsen.

Klassisk mesterværk af Franz Joseph Haydn blev 26. april blandet op med moderne rytmer i idrætssalen på Viborg Gymnasium og HF

En verdenspremiere. Et klassisk mesterværk mix’et op med rap, beats og ord-ekvilibrisme af fineste karat. Og en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at være europæisk kulturhovedstad 2017.
I omtrent alle henseender var det en musikalsk oplevelse noget ud over det sædvanlige, da Viborg Gymnasium og HFs’ idrætshal onsdag 26. april dannede ramme om førsteopførelsen af ”Skabelsen, version 2.0”. En opdateret version af salig Haydns klassiske oratorium fra slutningen af 1700-tallet.
Siden 2010 har dirigent og arrangør Christian Baltzer arbejdet på at få Haydns gamle noder og moderne computerteknologi til at gå op i en højere enhed – som et af mange indslag i forbindelse med Århus’ aktuelle status som europæisk kulturmekka.
Resultatet kommer i denne omgang kun til at kunne opleves to steder: I Musikhuset i Århus – og så altså i idrætshallen på gymnasiet i Houlkær.
Aarhus Symfoniorkester leverede musikken. Koret bestod af garvede korsangere fra Akademisk Kor, Aarhus, og en sammenbragt flok af gymnasieelever fra Struer og Viborg.
Og som en slags ”speciel guest star” gav rapperen Per Vers sin egen – helt personlige – version af skabelsesberetningen og optrådte samtidig som musikalsk modpol til koncertens tre øvrige, mere traditionelle solister: Pernille Stolting-Madsen (sopran), Anders Christensen (tenor) og Jens Bové bas.

Selv om mange af gymnasieeleverne i koret efter sigende har haft deres døje med at lære at synge på tysk,  faldt de på ingen måde igennem, da ”Skabelsen, version 2.0” onsdag 26. april blev uropført i idrætshallen på Viborg Gymnasium og HF.

Selv om mange af gymnasieeleverne i koret efter sigende har haft deres døje med at lære at synge på tysk, faldt de på ingen måde igennem, da ”Skabelsen, version 2.0” onsdag 26. april blev uropført i idrætshallen på Viborg Gymnasium og HF.

Hvorvidt det på den måde lykkedes at gøre Haydns over 200 år gamle oratorium musikalsk spiseligt for en yngre målgruppe, uden samtidig at træde det klassiske stampublikum over tæerne, må det være op til mere musikkyndige anmeldere at afgøre.
Her skal det blot konstateres, at Per Vers vitterligt er noget af en kapacitet, når det handler om at kombinere ord og rytmer.
Og at det i øvrigt som almindelig koncertgænger var nærmest umuligt at pege gymnasieeleverne ud i Skabelses-koret, som tværtimod på premiereaftenen i Houlkær fremstod forbløffende homogent og velafbalanceret.
En unik aften var det under alle omstændigheder – fint symboliseret ved, at Per Vers under den afsluttende applaus – på bedste sportsstjerne-manér – valgte at kaste sin ellers velfortjente blomsterbuket ud til publikum.
Sådan er det vist ellers ikke kutyme at gøre, når man som solist har været med til at fremføre et af den klassiske musiks mesterværker…..

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.