- Se alle bidragsydere Her

Kulturfest ser ud til at være kommet for at blive

I tre dage har Houlkærs Bydelsmødre haft travlt med at fremtrylle lækre retter i Houlkærhallens køkken, men overflødighedshornet af mad fik hurtigt ben at gå på, da der først blev sagt ”Værs’go” i hallens selskabslokale.

I tre dage har Houlkærs Bydelsmødre haft travlt med at fremtrylle lækre retter i Houlkærhallens køkken, men overflødighedshornet af mad fik hurtigt ben at gå på, da der først blev sagt ”Værs’go” i hallens selskabslokale.

Over 250 Houlkær-borgere hyggede sig – på tværs af nationaliteter – med god mad, leg og dans

De havde på forhånd garderet sig ved at indkøbe et anseligt lager af plasticbeholdere til overskuds-mad, arrangørerne af ”Kulturfesten” i Houlkærhallen fredag 9. september.
De plastic-beholdere bliver de nu nødt til at finde anden anvendelse for….
Med op mod 300 festdeltagere i alle aldre – og af snart sagt alle nationaliteter – blev historiens første ”Kulturfest” i Houlkær lige præcis den tværkulturelle folkefest, som på forhånd var håbet og ambitionen.
Og selv om Bydelsmødrenes buffet – bogstaveligt talt – bugnede af lækre retter fra forskellige verdensdele, så endte det alligevel med at rub og stub blev spist.
– Vi håbede vel realistisk på at kunne samle 150, men for en sikkerheds skyld lavede vi mad til 250.
– Og det viste sig heldigvis ikke at være spor for optimistisk, lyder det med et stort smil fra ”Kulturfestens” to primære tovholdere, Henrik Søgaard og Anette S. Smidt fra Initiativgruppen Houlkær.
Børnene brugte ikke lang tid på at sætte de kulinariske specialiteter til livs.
De havde i stedet travlt med at udfolde sig på halgulvet og – ikke mindst – på hallens populære air-track.

Efter op mod fire timers hyggeligt tværkulturelt samvær kulminerede det hele sidst på aftenen med en omgang folkedans for både store og små, ledet af en trup af lokale folkedansere.

Efter op mod fire timers hyggeligt tværkulturelt samvær kulminerede det hele sidst på aftenen med en omgang folkedans for både store og små, ledet af en trup af lokale folkedansere.

De voksne gav sig bedre tid til at nyde de mange fremmedartede retter på middagsbordet.
Bagefter var der tid til almindelig hygge, inden det hele sidst på aftenen kulminerede med godt en halv times dans for både børn og voksne.
Først var det en trup af lokale folkedansere, der gav forsamlingen en indføring i gamle danske dansetraditioner.
Bagefter var det to forrygende danserinder fra Namibia, der – godt udstoppet både for og bag – gav kulturfestdeltagerne i Houlkær et tempofyldt indtryk af, hvordan man danser i det sydlige Afrika.
Alt i alt en særdeles vellykket premiere på et nyt tværkulturelt tiltag i Houlkær, som meget vel kunne gå hen at blive en årligt tilbagevendende tradition i lokalområdet.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.