- Se alle bidragsydere Her

Initiativprisen Houlkær delt i to

Som daglig chef for de to Initiativpris-modtagere var det Agnes Hahn (th), der på Initiativgruppen Houlkærs vegne stod for at overrække diplomer til Søren Christensen og Thomas Andersen.

Som daglig chef for de to Initiativpris-modtagere var det Agnes Hahn (th), der på Initiativgruppen Houlkærs vegne stod for at overrække diplomer til Søren Christensen og Thomas Andersen.

Årets prismodtagere blev de to arrangører af Houlkær-løbet: Thomas Andersen og Søren Christensen

For første gang i de ti år, prisen er blevet uddelt, blev Initiativprisen Houlkær i 2015 fordelt mellem to prismodtagere.
Nærmere bestemt de to arrangører af Houlkær-løbet 2014: Thomas Andersen og Søren Christensen.
På et tidspunkt hvor der ellers ikke rigtig var nogen, der var parate til at påtage sig opgaven, trådte de to SFO-pædagoger frejdigt til i sommeren 2014 – og sørgede dermed for at holde liv i det ”vartegn”, som det årlige, lokale motionsløb efterhånden har udviklet sig til for Houlkær-området.
– Og ikke bare løftede I opgaven til UG. I var samtidig med til at give Houlkær-løbet en drejning i retning af noget ”Houlkær By Night” med forskellige events i tilknytning til selve løbet, fremhævede Agnes Hahn, da hun på Initiativgruppen Houlkærs vegne overrakte Initiativprisen til de to løbsarrangører i forbindelse med repræsentantskabsmødet på Houlkærskolen torsdag 26. februar.

På et tidspunkt hvor der ellers ikke rigtig var nogen til at føre Houlkær-løbet videre, var Thomas Andersen og Søren Christensen ikke blege for at påtage sig opgaven. Dermed at det også såre fortjent, at de to nu i fællesskab kan smykke sig med hæderen som modtagere af Initiativprisen Houlkær 2015.

På et tidspunkt hvor der ellers ikke rigtig var nogen til at føre Houlkær-løbet videre, var Thomas Andersen og Søren Christensen ikke blege for at påtage sig opgaven. Dermed at det også såre fortjent, at de to nu i fællesskab kan smykke sig med hæderen som modtagere af Initiativprisen Houlkær 2015.

Forskel på jordforbindelsen
At det netop var Agnes Hahn, der var blevet udpeget til at stå for prisoverrækkelsen, er ingen tilfældighed.
Som daglig chef for de to prismodtagere i Houlkærskolens SFO kender hun Thomas Andersens og Søren Christensens kvaliteter – og forskelligheder – bedre end de fleste.
– Og I supplerer hinanden rigtig godt.
– Ind imellem kan der måske godt være lidt forskel på ”jordforbindelsen”, men i forhold til at arrangere et Houlkær-løb er det måske netop dét, der gør, at man opnår noget unikt: at det vidtløftige og det jordnære går hånd i hånd, vurderede hun.
De to modtagere af Initiativprisen har for længst givet tilsagn om, at de også nok skal stå for afviklingen af Houlkær-løbet 2015.
De nærmere detaljer ligger endnu ikke helt fast, men så meget kan allerede nu afsløres, at løbsdatoen er fastsat til torsdag 10. september – og at start- og målområdet til den tid bliver rykket tilbage til P-pladsen ved Houlkærhallen, således at Houlkær-løbet kommer til at indgå som en del af festlighederne i forbindelse med hallens 25 års-jubilæum.
Med Initiativprisen Houlkær følger – traditionen tro – en gave, der altid har et eller andet med ild at gøre.
I år bestod gaven i Excel-lysestager – og så naturligvis et diplom til hver af de to, foretagsomme og iderige Initiativpris-modtagere.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.