- Se alle bidragsydere Her

Uventet møde med usædvanligt talent

Efter afbud fra to af hendes pianistkolleger er det med kort varsel lykkedes Houlkær Kirke at engagere koncertpianist Elisabeth Holmegaard Nielsen til at give koncert lørdag 28. februar.

Elisabeth Holmegaard Nielsen afløser ”20 dansende fingre” på plakaten i Houlkær 28. februar

På grund af en langtids-sygemelding har ”20 dansende fingre” – alias Anna Nadiryan og Vesna Zuppin – desværre måttet melde afbud til den planlagte koncert i Houlkær Kirke lørdag 28. februar, hvor de to pianister ellers skulle have spillet på to flygler – hhv. et sort og et hvidt.
I stedet er det – med kort varsel – lykkedes at engagere den 21-årige koncertpianist Elisabeth Holmegaard Nielsen, som i 2014 aflagde kandidateksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Niklas Sivelöv med topkarakter og nu studerer i solistklassen samme sted.
Elisabeth Holmegaard Nielsen har optrådt som solist over alt i Europa, har deltaget i et utal af masterclasses og vundet mange førstepræmier i både danske og internationale klaverkonkurrencer.
Hun betegnes som et udsædvanligt talent, som allerede har påbegyndt en lovende karriere. Hendes tekniske og musikalske overskud kan man bl. a. få et glimt af ved at iagttage nogle af hendes præstationer på youtube.
Ved koncerten i Houlkær lørdag 28. februar spiller Elisabeth Holmegaard Nielsen musik af Beethoven og Chopin.
Koncerten er programsat til kl. 16, og der tages 50 kr. i entré.
De ”20 dansende fingre” alias Anna Nadiryan og Vesna Zuppin håber kirkens musikansvarlige, organist Jens Christian Hansen, stadig på at kunne præsentere i Houlkær ved en senere lejlighed.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.