- Se alle bidragsydere Her

Flexidræt-ideer efterlyses

Har du ideen til en spændende ny fritidsaktivitet, så skal jeg nok hjælpe med at få den ført ud i livet, lyder det fra Jacob Flintholm, som her ved en tidligere lejlighed er fotograferet sammen med en stor flok løbeglade Houlkær-børn.

Vil du gerne være med til at introducere nye fritidstilbud i Houlkær, så er det nu, du skal henvende dig til koordinator Jacob Flintholm

Har du en god idé til en ny fritidsaktivitet for unge i Houlkær-området? Er du selv frisk til at stå i spidsen for introduktionen? Og har du i øvrigt kompetencer inden for f. eks. bmx-cykling, floorball, rulleskøjtehockey, dans, kampsport, orienteringsløb – eller noget helt syvende?
I så fald vil flexidræt-koordinator og lærer på Houlkærskolen, Jacob Flintholm, Houlkærskolen, rigtig gerne høre fra dig – helst inden onsdag 26. november.
Visionen er at få endnu flere unge aktivt engageret i det lokale fritidsliv – og samtidig få skabt endnu mere aktivitet i Houlkærhallen og i Fritidsgårdens nye multisal.
Det skal efter planen ske ved, at Houlkær-ungdommen – i første omgang frem til sommerferien – får serveret en række smagsprøver på nye fritidsaktiviteter under den fælles overskrift ”Flexidræt”.
Hvad der mere præcist gemmer sig bag begrebet ”Flexidræt”, er i realiteten kun overladt til fantasien, fremhæver Jacob Flintholm.
– Som udgangspunkt er der rigtig ”højt til loftet”.
– Har du en god idé eller et forslag til en sjov event – og er du i øvrigt selv parat til at stå i spidsen for aktiviteten – så sørger jeg for at booke lokaler o.s.v.
– Og er der udgifter forbundet med aktiviteten, så finder vi nok også en løsning på dét, bemærker han.

Street Handball – som her i Houlkærcenteret – er en af de aktiviteter, der med sikkerhed kommer til at indgå i Flexidræt-programmet i Houlkær.

Den nyudnævnte Flexidræt-koordinator er selv undervejs med en FIFA-turnering på Playstation, en Street Handball Event og et indendørs fodbold-arrangement med freestyle-boldjongløren Brian ”Brizze” Mengel.
– Men i sagens natur kan jeg umuligt overkomme at stå i spidsen for alle Flexidræt-aktiviteterne, som typisk kommer til at ligge lørdag – eller fredag eftermiddag efter skoletid.
– Konceptets succes er i høj grad afhængigt af, at der også melder sig en række andre aktører på banen. Aktører, der måske kan se Flexidræt-modellen i Houlkær som en slags udstillingsvindue for deres ”egne” idrætsgrene og -aktiviteter, fremhæver Jacob Flintholm.
Ambitionen er, at de første Flexidræt-arrangementer i Houlkær gerne skulle kunne løbe af stabelen allerede på denne side af nytår.
Har du en god idé til en kommende Flexidræt-aktivitet så kan Jacob Flintholm kontaktes på email-adressen jacob.flintholm@skolekom.dk

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.