- Se alle bidragsydere Her

Tennissæsonen indledt i Houlkær

Tennisformand Esben Veng-Christensen ser sammen med resten af Overlund Tennisklub fortrøstningsfuldt frem mod sæson nr. 2 på tennisanlægget i Houlkær.

Flere nye mødte frem, da Overlund Tennisklub lørdag 10. maj inviterede til introduktionsmøde på banerne ved Houlkærhallen

Vejret var ikke det allerbedste til udendørs tennis.
Alligevel var formand Esben Veng-Christensen udmærket tilfreds med fremmødet, da Overlund Tennisklub lørdag 10. maj tog hul på sæson nr. 2 på tennisanlægget i Houlkær.
– Hensigten med åbningsarrangementet i Houlkær var først og fremmest at hverve nye medlemmer, og det lykkedes egentlig OK, konstaterer han.
Børne- og ungdomsspillere kan i 2014 spille tennis på banerne i Overlund og Houlkær for bare 250 kroner for en hel sæson, og til nye, voksne spillere har Overlund Tennisklub, hvad klubben selv betegner som ”et fantastisk tilbud”.
For 300 kroner kan nye, voksne medlemmer få en ny, god tennisketcher til en værdi af op mod det dobbelte – og en times ugentlig træning med klubbens diplomtræner i maj og juni.
Vælger spillerne herefter at fortsætte, beholder de ketcheren – og mangler så blot at betale 300 kr. i kontingent for resten af sæsonen.
I modsat fald skal ketcheren leveres tilbage – men så har man altså også for bare 300 kroner haft mulighed for at afprøve en evt. ny fritidsinteresse.
Tennisinteresserede, som ikke havde mulighed for at deltage i åbningsarrangementet i Houlkær 10. maj, kan stadig sagtens nå at komme i gang. For nye ungdomsspillere er der træning i Overlund hver onsdag eftermiddag kl. 17. De lidt mere øvede ungdomsspillere træner onsdag aften kl. 18.30. Og for voksne er der træning onsdag aften kl. 20.
Potentielle nye medlemmer kan i første omgang også bare vælge at kontakte formand Esben Veng-Christensen på tlf. 20761526 eller kasserer Thomas Christiansen på tlf. 86651206.

 

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.