- Se alle bidragsydere Her

Juleafslutning blev et tilløbsstykke

I forbindelse med juleafslutningen blev alle spillere fotograferet i deres nye, flotte klubdragter, som – med velvillige sponsorers hjælp – har kunnet erhverves for en forholdsvis beskeden egenbetaling.

Massiv tilslutning til julearrangement lover godt for fremtiden i Houlkær IFs håndboldafdeling 

Både lokalt – og nationalt – blev onsdag 18. december en rigtig god dag for håndbolden.
De danske håndboldkvinder besejrede Tyskland i kvartfinalen ved VM – og i Houlkærhallen var næsten 100 unge håndboldspillere, forældre og søskende samlet til juleafslutning i HIFs håndboldafdeling.
Det er første gang i nyere tid, der i Houlkær er blevet sat et så effektfuldt – og hyggeligt – punktum for efterårets håndboldaktiviteter.
Så meget gladere er håndboldbestyrelsen i Houlkær IF for den fine tilslutning.
– Det havde vi ikke turdet drømme om, da vi midt i november så småt gik i gang med at planlægge juleafslutningen.
– Det er jo helt forrygende med sådan en spiller- og forældreopbakning, konstaterer den nye formand i HIFs håndboldafdeling, Thomas Holtzmann.

Som optakt til juleafslutningen blev der i eftermiddagstimerne afviklet en intern klubturnering, hvor de 36 lokale U8- og U10-håndboldpiger var blandet på tværs af alder og årgange. Resultaterne blev der ikke gået så højt op i, og alle fik bagefter overrakt en lille deltagerpræmie.

Som optakt til juleafslutningen blev der i eftermiddagstimerne afviklet en intern klubturnering, hvor de 36 lokale U8- og U10-håndboldpiger var blandet på tværs af alder og årgange.
Bagefter var der fællesspisning for spillerne og deres familier i Houlkærhallens selskabslokale.
Menuen stod på lasagne, brød og salat – tilberedt af hallens rengøringsmedarbejder, Dorthe Pedersen, og hendes bedre halvdel, Martin.
Middagen var gratis for spillerne, mens der blev opkrævet et mindre beløb fra familiemedlemmerne.
Til gengæld gav spisebilletterne så også adgang til at deltage i lodtrækningen om et større antal sponsorpræmier – stillet til rådighed af velvillige lokale sponsorer.
– Det er også en væsentlig del af succes’en. At vi lokalt mærker en så stor – og positiv – sponsoropbakning, fremhæver Thomas Holtzmann.
På baggrund af den vellykkede juleafslutning kan det ifølge håndboldformanden meget vel tænkes, at håndboldafdelingen forsøger sig med et lignende arrangement som afslutning på forårssæsonen.
– Vi kan jo se, at spillerne nyder at være så mange samlet om en fælles interesse. Og det er jo netop også dét, der er det specielle ved en holdsport som håndbold: at man som spiller er del af en større helhed, pointerer en glad og tilfreds Thomas Holtzmann.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.