- Se alle bidragsydere Her

Vellykket julemarked i Kildehaven

Udbuddet af julepynt og juleting var betragteligt i forbindelse med årets julemarked i Kildehaven.

Der blev handlet med alt lige fra hjemmestrikkede julenisser til julekort og andre spændende ting, da Kildehavens Venner lørdag 23. november afviklede årets julemarked på det lokale ældrecenter.
Arrangørerne var på forhånd spændte på, om julemarkedet i 2013 ville blive lige så stor en succes som sidste års premiere-arrangement, men de spekulationer kunne de – set i bakspejlet – godt have sparet sig.
Takket være et stort engagement fra ansatte, frivillige, beboere og julemarkedsgæster blev dette års julemarked mindst lige så vellykket, som tilfældet var i fjor.
Kildehavens Venner stod for loppemarked og tombola – og gik i øvrigt personalet til hånde, så det kunne blive en dejlig dag for alle parter.
Meldte sulten sig undervejs, var der mulighed for at stille den med en pølse og et brød, ligesom der også blev solgt gløgg og æbleskiver i forbindelse med julemarkedet.
Uden døre var der indsat en hestevogn, som dagen igennem transporterede store og små – i et hyggeligt og adstadigt tempo – gennem Houlkær-området.
– En stor tak til alle, som gav en hånd med, for at det kunne blive en vellykket dag, lyder slutreplikken fra Gunnar S. Jespersen fra Kildehavens Venner.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.