- Se alle bidragsydere Her

Eastside-drenge sluttede af med manér

En flok glade Eastside-drenge og deres trænere fotograferet efter den sikre 4-0 sejr over de nærmeste konkurrenter fra Holstebro. En sejr, der definitivt cementerede, at U14-holdet fra Eastside Viborg i særklasse har været ”efterårets hold” i Mesterrække 2.

4-0 sejr over rækkens nummer to cementerede sikker førsteplads i Mesterrække 2

Bomberør, børnechampagne og masser af klapsalver fra det trofaste hjemmepublikum.
Den fik ikke for lidt, da Eastside Viborgs U14-hold i Mesterrække 2 hjemme på Overlund Stadion satte punktum for den ordinære 2013-sæson med en sikker 4-0 sejr over rækkens nr. 2, Holstebro Boldklub.
Men de unge Eastside-talenters præstationer i dette efterår berettiger unægteligt også til en sejrsfest lidt ud over det sædvanlige.
Ikke et eneste nederlag i ti spillerunder. En høst på 28 point – og en målscore på 32-10.
Sådan en sejrsrække er der vist ikke andre lokale ungdomshold, der har præsteret, siden fodboldfusionen mellem Houlkær IF og Overlund GF blev en realitet. Og da slet ikke på mesterrække-niveau…

Allerede fra første fløjt i topkampen mod Holstebro var det tydeligt, at Eastside-drengene var opsatte på at slutte sæsonen af med manér.
Et energisk og aggressivt Eastside-hold satte sig på kampen fra start, og midtvejs i første halvleg gav det bonus, da Theis Sønderby fra cirka 25 meters afstand kanonerede bolden i nettet.
Ganske kort efter var Eastsides farlige angriber, Kristian Winther, på pletten og øgede føringen til 2-0.
Efter pausen blev det til 3-0 ved Lau Traberg Hult, inden Mathias Busk Sørensen i kampens sidste kvarter satte punktum for målscoringen efter godt forarbejde af Patrick Vendelbo og Lau Traberg Hult.
Kampens Eastside-spiller i topkampen mod Holstebro Boldklub blev en hårdtkæmpende Linus Birch Andersen.
Han og holdkammeraterne kan nu holde en velfortjent efterårsferie – og turneringspause – inden det i weekenden 1.-3. november går løs ved Elitestævnet Merrild Cup i Vejle.
Her skal det vise sig, om de sejrsvante Eastside-drenge også er skrappe nok til at begå sig i konkurrence mod modstandere på allerhøjeste U14-niveau.

 

 

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.