- Se alle bidragsydere Her

625 til start i utraditionelt Houlkær-løb

Umiddelbart syntes løbsarrangør Jacob Flintholm, at det gik lidt trægt med tilmeldingerne til Houlkær-løbets børneløb, men efterhånden som starttidspunktet nærmede sig, samlede der sig alligevel et ganske stort felt under start- og målportalen. Se mange flere billeder fra Houlkærløbet 2013 i bunden af denne artikel.

– Det er jeg helt vildt tilfreds med, lyder det fra en glad løbsarrangør

Meget var ikke helt, som det plejer at være, da årets Houlkær-løb fredag 30. august blev skudt i gang på skolestien mellem Houlkærskolen og Houlkærhallen.
Tidspunktet var nyt. Arrangørerne var nye. Ruten var også til dels ny – som en konsekvens af det igangværende fritidsgård-byggeri ved Houlkærhallen. Men løbeglæden hos både store og små – den var heller ikke i denne omgang til at tage fejl af.
I alt stillede omkring 625 løbere til start i 2013-udgaven af Houlkær-løbet.
Det var et halvt hundrede færre end sidste år, men da blev løbet også afviklet på en torsdag – som det har været tradition, lige siden det allerførste Houlkær-løb for snart 30 år siden.
På den baggrund var det også en ”glad og tilfreds løbsarrangør”, der gjorde status på målstregen, mens de sidste af årets 10 km-løbere i spredt orden kom ”dryssende” i mål.
– Umiddelbart syntes jeg, det gik lidt trægt med tilmeldingerne til børneløbet. Men 625 løbere – fordelt på 2,5, 5 og 10 km-distancen – det er jeg helt vildt tilfreds med på en fredag aften, hvor vejrudsigten på forhånd ikke tegnede alt for lovende, bemærker Jacob Flintholm.

Det var småt med albuerum på de første meter af årets Houlkærløb, men løberne var generelt flinke til at tage hensyn til hinanden, så ingen blev løbet ned.

I år var det for første gang som bestyrelsesmedlem i Houlkær Løb & Motion, han var med til at arrangere Houlkær-løb – og 16 andre af klubbens medlemmer var posteret ude på ruten for at holde øje med, at alting forløb, som det skulle.
Houlkær-løbet er som udgangspunkt ikke noget helt enkelt motionsløb at afvikle, fordi spinkle skolebørn og velvoksne, drevne motionsløbere her løber side om side på smalle asfaltstier.
– Men igen i år må vi sige, at løberne var rigtig flinke til at tage hensyn til hinanden. Vi oplevede ingen problemer med trafikken. Vi slap for skader – og der var ingen, der blev væltet.
– Kort sagt klappede arrangementet helt perfekt – under de givne forudsætninger med byggerod på det sædvanlige start- og målområde ved Houlkærhallen, noterer Jacob Flintholm.
I det 2,5 km lange børneløb var det Philip, der var hurtigst blandt drengene, mens Vi tog sig af førstepladsen blandt pigerne.
På 5 km-distancen var Søren Rasmussen første løber i mål blandt herrerne, mens Vibeke Houlborg sejrede blandt kvinderne, og på 10 km-distancen var Allan Lynggaard hurtigste herre og Moesin Jao hurtigste kvinde.

 

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.