- Se alle bidragsydere Her

Duo fik lederpris til deling

Årets to modtagere af Jyske Banks lederpris, Morten Nielsen og Brian Børsting, flankeret af Chris Stenskrog fra Jyske Bank og den afgående formand for Houlkær IFs fodboldafdeling, Palle Kjær Laursen.

Morten Nielsen og Brian Børsting hædret for deres store arbejde for børnefodbolden i Houlkær

For første gang i de seks år, Jyske Banks lederpris er blevet uddelt til engagerede og initiativrige fodboldledere i Houlkær IF, var det i 2013 en duo, der fik prisen.
Hæderen tilfaldt Morten Nielsen og Brian Børsting, som bl. a. er to af arkitekterne bag de succesfulde opstartsarrangementer i Houlkær IFs børnefodboldafdeling – og som desuden er hoveddrivkræfterne bag julemånedens Børnenissecup i Houlkærhallen.
– Det er i høj grad deres fortjeneste, at Børnenissecuppen i de seneste to år er blevet gennemført med så stor succes, som det har været tilfældet.
– Og i det hele taget er de begge meget ambitiøse og energiske – og ved med sikkerhed, hvor de vil hen, lyder det anerkendende fra den nu fhv. formand for Houlkær IFs fodboldafdeling, Palle Kjær Laursen.
Sammen med de øvrige fire medlemmer af det ”gamle” fodboldudvalg trådte han tilbage i forbindelse med årsmødet i slutningen af februar, og med kun seks fremmødte – udover bestyrelsen – lykkedes det ikke i første omgang at få arvefølgen på plads.
I forlængelse af årsmødet har det derfor været nødvendigt at igangsætte en proces for at finde afløsere til posterne i fodboldudvalget.
– Og processen er nu heldigvis så langt fremme, at såvel økonomiposten som sponsorposten er besat, konstaterer Palle Kjær Laursen.
Den sidste post, der mangler at blive besat, er posten som formand for fodboldudvalget.
På dét punkt skulle brikkerne meget gerne falde på plads, når der 20. marts atter er møde i fodboldafdelingen.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.