- Se alle bidragsydere Her

Ny gymnasiefløj indviet

Borgmester Søren Pape Poulsen holdt indvielsestalen, da Viborg Gymnasium og Hfs nye sprogfløj tirsdag 25. oktober blev officielt indviet

Borgmester klippede snoren og holdt indvielsestale

Tirsdag 25. oktober åbnede Viborg Gymnasium og Hf´s nytilbyggede sprogfløj officielt.
Lærere og elever har ganske vist haft undervisning i de nye lokaler siden august, men den officielle åbning af afdelingen manglede.
Borgmester Søren Pape havde takket ja til at komme og holde indvielsestalen og klippe den røde snor over, som symbol på at sprogfløjen nu er en integreret del af hverdagen på Viborg Gymnasium og Hf.
Viborg Gymnasium og Hf har de seneste år haft internationalisering som særligt indsatsområde, og den nye sprogfløj føjer sig med seks nye faglokaler, et nyt auditorium og et nyt studiecenter smukt ind i satsningen på optimale rammer for sprogundervisningen.
I sin åbningstale til skolens elever og personale ønskede Søren Pape skolen tillykke med de nye lokaler.
Han lagde i talen blandt andet vægt på, at ”gode sprogkundskaber er en helt naturlig forudsætning, hvis man vil begå sig i en globaliseret verden, ” og han glædede sig derfor over, at Viborg Gymnasium og Hf med den nye sprogfløj demonstrerer, at internationalisering er noget, man vil satse på. Han fremhævede i den forbindelse skolens engagement med venskabsskoler i Ghana, Indien og Kina, og han roste det nye initiativ, hvor alle 1.g-eleverne i løbet af første skoleår tager på en uges sprogrejse til enten Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland eller Kina, alt efter hvilket fremmedsprog de har valgt.
Efter indvielsens mere officielle del med taler og klipning af den røde snor, bød skolen på kagemand. 37 kagemænd, en til hver klasse, var et flot syn, der vakte jubel blandt eleverne.

af Jørgen V. Andersen

 

 

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.