- Se alle bidragsydere Her

Tilbage i campingvognen

Journalist Jesper Overgaard, Viborg Stifts Folkeblad, i samtale med mexicansk-fødte Juan Garza. En af de 57 foto-elever fra Medieskolerne, som 26. september var med til at dokumentere, hvordan hverdagslivet former sig i Houlkær anno 2012.

I 1988 var Folkeblads-journalist Jesper Overgaard i en hel uge udstationeret i Houlkær. 26. september var redaktionen ”kun” åben i fire timer 

For 24 år siden sad han en hel uge i en campingvogn i Houlkær. Som led i et større journalistisk fremstød for Viborg Stifts Folkeblad.
Onsdag 26. september var journalist Jesper Overgaard tilbage som udsendt medarbejder i Houlkær-centeret. Denne gang dog kun for en kortere bemærkning af fire timers varighed.
De fire timer var dog tilstrækkeligt til, at Jesper Overgaard – præcis som i 1988 – fik rigeligt med historier med sig hjem til at kunne fylde et helt opslag i morgendagens udgave af det lokale dagblad.
For en sikkerheds skyld havde VSF-journalisten truffet forhåndsaftaler med en række mere eller mindre kendte Houlkær-personligheder som fhv. brugsuddeler John Møller, bagermester Kaj Antonsen og den tidligere aktivitetsleder i Houlkær Hallen, Jacob Flintholm, der nu er ansat som projektmedarbejder under Socialministeriet.
På den måde havde Jesper Overgaard – belært af mange års journalisterfaring – garderet sig imod forbigående kedsomhed i de lånte omgivelser på P-pladsen ved Houlkær Bageri.
– For man kommer jo nok ikke uden om, at det for mange er lidt at en tærskel at skulle træde op ad et dørtrin og ind i en campingvogn, bemærker han.
I løbet af dagen var der dog også flere uanmeldte gæster, der dukkede op på Folkebladets intermistiske Houlkær-redaktion for at fortælle deres personlige Houlkær-historier som led i ”Skriv om din dag i Houlkær”-projektet.
Bl. a. blev Jesper Overgaard under sit fire timers-ophold i campingvognen præsenteret for en serie lokalhistoriske billeder fra dengang, området havde et mere landligt præg, og der sågar løb grise gennem Houlkær.

 

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.