- Se alle bidragsydere Her

Rejsegilde på ny sprogfløj

Alle Viborg Gymnasium og HFs nuværende elever var inviteret med til rejsegildet i den nye sprogfløj.

I strålende forårssol holdt Viborg Gymnasium og HF torsdag 22. marts rejsegilde på den nye tilbygning, der fra næste skoleår skal huse skolens sprogfag og nye studiecenter.
For første gang kunne elever og lærere komme indenfor i tilbygningen, med egne øjne se stålkonstruktionerne og de rå betonmure og forvisse sig om, at det hele ser solidt og holdbart ud.
Selvom der stadig mangler meget arbejde på tilbygningen, kunne man også fornemme, at det bliver nogle rum med højt til loftet og vidt udsyn gennem store vinduespartier, som skolen tager i brug efter sommerferien.
Skolen serverede i dagens anledning røde pølser og sodavand til alle fremmødte, nemlig elever, personale og gæster udefra. Selvom køen til pølseboderne på et tidspunkt var ret lang, var der pølser nok til alle, mange fik endda flere portioner.

Selvom køen til pølseboderne på et tidspunkt var ret lang, var der pølser nok til alle.

I sin tale ved rejsegildet fremhævede rektor Lone Eibye Mikkelsen det gode samarbejde med JFP-Byg fra Herning, som står for totalentreprisen, ligesom hun rettede en særlig tak til skolens pedel Erik Lund Hansen, som har påtaget sig et stort ansvar i forbindelse med byggeriet.
Arkitekt Preben Christensen var også synlig stolt af byggeriet, og han lagde vægt på, at selvom bygningen i sig selv står som en skulptur i landskabet, skal den først og fremmest danne rammerne om uddannelse af en masse unge mennesker. Det er deri dens funktion og berettigelse ligger.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.