- Se alle bidragsydere Her

Støtte fra spillehal luner i fodboldafdeling

Fodboldformand i Houlkær IF glæder sig over ny, kærkommen håndsrækning fra ”Jackpot One”

I Houlkær IFs fodboldafdeling er de rigtig glade for spillehallen ”Jackpot One” i Houlkær-centeret.
Igen i år blev de lokale fodboldspillere tilgodeset, da spillehallen og dens indehaver, Jesper Jørgensen, udloddede en del af det forgangne års overskud.
Det er tredje år i træk, Jackpot One på denne måde støtter ungdomsarbejdet i HIFs fodboldafdeling – i denne omgang med 15.000 kroner – og i alt beløber støtten fra Jackpot One sig til cirka 50.000 kroner. Fordelt over de tre år.
– Det er et beløb, som gør stor gavn i en klub som vores, fremhæver formanden for fodboldudvalget i Houlkær IF, Palle Kjær Laursen.
– I en tid hvor det kan være vanskeligt at skaffe sponsorer på grund af den økonomiske krise i landet, er det vigtigt at have en så god samarbejdspartner som Jackpot One.
– Det har bl.a. betydet, at vi har kunnet investere i nye træningsfaciliteter til vore børne- og ungdomsspillere, har kunnet udskifte en stor del af vores bolde, der for længst havde overskredet sidste salgsdato, har indkøbt kegler og veste til brug ved træning og har kunnet lave et spændende og utraditionelt opstartsarrangement for de yngste spillere og deres forældre. Med dét resultat, at vi har fået mange nye unge spillere i klubben.
– Derfor skal der fra fodboldafdelingen i Houlkær IF lyde en meget stor tak til Jesper Jørgensen for bidraget i 2011 og de tidligere bidrag, udtaler Palle Kjær Laursen.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.