- Se alle bidragsydere Her

Sang så hårene rejste sig

12 spillemænd og fire kor bidrog til at gøre spillemandsmessen i Houlkær Kirke til en fin musikalsk oplevelse.

Om spillemandsmessen i Houlkær Kirke søndag 5. februar

Af Anne-Lise Rasmussen, Roskilde

Jeg hørte spillemandsmessen første gang til Kirkedagene i 2004 i Roskilde, og jeg blev så betaget af den, at jeg jagter rundt i landet for at høre den. Da min søster Bodil, som synger i Houlkær Kirkes Voksenkor, fortalte, at nu skulle hun synge Spillemandsmessen igen, var jeg hurtig og satte kryds i kalenderen. Og denne gang skulle hele messen synges, oven i købet til søndagsgudstjenesten som Kyndelmisse-gudstjeneste. Bedre kunne det ikke blive.
Jeg var heldig at få lov til at være med til kor – og orkesterprøverne allerede lørdag; bare synd at Bodil p.g.a. halsonde ikke kunne synge, hun havde glædet sig lige så meget som mig. Jeg blev nok lidt overrasket over, hvor meget arbejde, det kræver i at få sådan en flok spillemænd og kormedlemmer til at lyde godt; men så meget mere respekt fra min side for det arbejde, der skal lægges i det. Lørdag aften spillede de 12 musikere, som kommer fra Frederikshavn, op til folkedans for deres værtsfamilier, og jeg fik lov at være med.

Søndag formiddag mødte vi op en halv time før gudstjenesten og oplevede at alle kirkegængerne blev instrueret i at synge med. Hurtigt blev kirken fyldt op, og jeg var rigtig spændt på at høre resultatet af alle forberedelserne. De fire kor, Viborg Koret, Houlkær Kirkes Voksenkor, Pigekor og Børnekor, sang smukt efter min mening. Solisten, Christiane Lyngberg-Larsens smukke stemme kunne rigtig få de små hår til at rejse sig, og menigheden fik også lov til at mærke hvordan det er at blive dirigeret.
Sognepræst Karsten Høgild havde jeg hørt før ved en anden spillemandsmesse. Han havde også været med til lørdagens prøver, og det var en fornøjelse at høre, at han var sikker. Det var så smukt, og hans prædiken om, at vi alle kan være spillemænd i livet, selvom vi ikke kan bruge et instrument, den har jeg taget med mig.
Jeg håber, Spillemandsmesserne er kommet for at blive.
Det værste var, at vi ikke måtte klappe, fordi det jo var en gudstjeneste.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.