- Se alle bidragsydere Her

Klar, parat – fodboldstart

Fusionsklubben HIF/OGF trodser vinterkulden og har taget fat på et nyt fodboldår

De aktuelle kuldegrader leder godt nok ikke ligefrem tankerne hen på forår.
Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at foråret lige så stille rykker nærmere, og et af de sikre tegn på, at vinteren går på hæld, er, når fodboldspillerne tager hul på udendørstræningen.
I Houlkær/Overlund skete det lørdag 4. februar – med træningsstart i Overlund.
Herefter træner HIF/OGF-seniorerne fast tirsdag aften i Overlund til og med uge 11. Herefter forlægges træningen til Houlkær, hvor der trænes tirsdag og torsdag fra kl. 19.00–21.00.
”Ny” træner” for seniorerne i Houlkær/Overlund er Anders Sørensen, som dermed vender tilbage til fusionsklubben efter blot en enkelt sæsons pause fra trænergerningen.
Hjælpetrænere for Anders Sørensen bliver to af de mere rutinerede kræfter på HIF/OGFs serie 2-mandskab, Henrik Weichert og Morten Halskov.

Ligesom i efteråret kommer en stor del af seniortræningen til at foregå i selskab med HIF/OGFs U19-mandskab under ledelse af Kim Sønderby.
Formålet er dels at højne træningsintensiteten, dels at få skabt en mere glidende overgang fra ungdoms- til seniorafdelingen, og allerede i sidste sæson opnåede flere af de rød- og blåstribede U19-talenter at få deres debut ”i de voksnes rækker”.
HIF/OGFs fælles U17-mandskab tog allerede så småt hul på løbetræningen 17. januar – men den egentlige fodboldtræning går først i gang tirsdag den 21. februar. Det kommer til at foregå i Houlkær fra kl. 19 til kl. 20.30, og herefter trænes der så i øvrigt hver tirsdag og torsdag i samme tidsrum.
Opstartsdatoerne for HIF/OGFs U15- og U14-hold ligger endnu ikke helt fast, men sandsynligvis tager også de fat på træningen umiddelbart efter vinterferien. D.v.s. i uge 8.
U15 træner mandag og onsdag fra kl. 19.00 til kl. 20.30. U14-spillerne træner mandag og torsdag fra kl. 17.30 til kl. 19.00. Mandag i Houlkær, torsdag i Overlund.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.