- Se alle bidragsydere Her

Gratis smagsprøve på salsa

Som de foregående to halvsæsoner er det salsa-instruktør An Van Nguyen, der står for at indvie danserne i Houlkær i salsaens finesser.

Salsa-danseskole inviterer til prøvetime i Houlkær Hallens selskabslokaler

Har du en svaghed for latinamerikanske rytmer – og gemmer du måske ligefrem på en indre latino, der blot venter på at blive sluppet løs?
Så er der nu igen en chance for at få en gratis smagsprøve på salsa-dans i Houlkær Hallens festlokaler.
I disse uger er det præcis et år siden, den århusianske salsa-danseskole ”Salsaclave” første gang forsøgte sig med at introducere salsa i Houlkær, og det er øjensynligt gået så godt, at der også her til foråret ser ud til at være basis for at oprette to lokale salsa-hold: et hold for lettere øvede, som træner tirsdag aften fra kl. 18.30 til 19.55, og et begynderhold, som træner umiddelbart efter: fra kl. 20.00 til kl. 21.25.
Som en appetitvækker forud for forårssæsonen – og som et introduktionstilbud til eventuelle nye salsa-dansere – tilbyder ”Salsaclave” en gratis prøvetime i Houlkær tirsdag 31. januar fra kl. 19 til 20.
Det sker under slogan’et: ”Mød bare op. Partner er ikke nødvendig”.
Som de foregående to halvsæsoner er det salsa-instruktør An Van Nguyen, der står for at indvie danserne i Houlkær i salsaens finesser.
Den egentlige salsa-forårssæson i Houlkær indledes tirsdag 14. februar.    
Nærmere oplysninger om salsa-kursernes indhold, pris mv. kan findes på ”Salsaclaves” hjemmeside www.salsaclave.dk

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.