- Se alle bidragsydere Her

“Jul for alle” blev et tilløbsstykke

85 havde tilmeldt sig på forhånd, men endnu flere dukkede op til DSUs, SFUs og De Frivilliges Hus’ fælles juletræsfest under overskriften ”Jul for alle”.

Omkring 100 børn og voksne julehyggede sammen i gymnasiets kantine

”Jul for alle” var overskriften – og ”jul for mange” blev dét, da SFs Ungdom (SFU), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og De Frivilliges Hus søndag 18. december inviterede til juletræsfest i kantinen på Viborg Gymnasium og HF.
85 interesserede havde tilmeldt sig på forhånd, men endnu flere dukkede op, da dørene til gymnasiet blev slået op.
– Så alt i alt vil jeg tro, vi lander på i hvert fald 100 festdeltagere. Dét synes vi selv er flot i betragtning af, at det er et helt nyt arrangement, vi forsøger at stable på benene.
– Vi havde på forhånd rigtig svært ved at vurdere, hvor højt vi mon skulle sætte vore forventninger, nævner en af julefestarrangørerne, byrådsmedlem Signe Munk fra SFU.

Juletræsfestens faste medhjælperstab fra SFU, DSU og De Frivilliges Hus havde eftermiddagen igennem nok at gøre med at servere æbleskiver, kaffe og sodavand.

To af de lokale butikker, Fakta og Løvbjerg, havde sponseret æbleskiver og clementiner til lejligheden, og fagforeningerne HK og 3F var også med til at sikre, at juletræsfesten kunne leve op til sit motto om, ”at det ikke er pengepungens størrelse, der skal bestemme de gode oplevelser i julen”.
Tonen blev fra starten slået an med et par fællessange: ”På loftet sidder nissen” og ”Søren Banjomus”, og så gik det ellers slag i slag med juleklip, sanglege, besøg af julemanden – og almindelig julehygge.
Sideløbende med forberedelserne til juletræsfesten i Houlkær har ”Jul for alle”-initiativtagerne været i gang med en større legetøjsindsamling i Viborg-området.
Også dette initiativ har vist sig at slå endnu bedre an, end SFUerne, DSUerne og De Frivilliges Hus på forhånd havde turdet håbe på, og eksempelvis har indsamlingen resulteret i en stor stak børnebøger.

Tonen blev slået an med et par fællessange : ”På loftet sidder nissen” og ”Søren Banjomus”, og så var der i øvrigt dømt julehygge i kantinen på Viborg Gymnasium og HF.

Bøger, som bl.a. kom de yngste deltagere i juletræsfesten i Houlkær til gode.
Alle fik de lidt godnathistorielæsning med sig hjem fra jule-sammenkomsten på gymnasiet.
– Og der var altså rigtig mange virkelig gode bøger iblandt, forsikrer Signe Munk.
Først efter jul får arrangørerne for alvor tid til at evaluere de forskellige ”Jul for Alle”-aktiviteter, men står det til Signe Munk kunne juletræsfesten på Viborg Gymnasium og HF meget vel gå hen at udvikle sig til en årligt tilbagevendende juletradition i Houlkær-området.
– Det er da i hvert fald en af de erfaringer, vi har indsamlet i år: At der åbenbart er interesse for sådan et julearrangement.
– Derudover har vi da naturligvis også gjort en hel del andre erfaringer, som vi forhåbentlig kan lære af til næste år.
– Blandt andet at vi i 2012 skal være noget bedre til at få kommunikeret ud, at man altså skal tilmelde sig juletræsfesten på forhånd, konstaterer Signe Munk. Midt i glæden over en ellers rigtig vellykket juletræsfest.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.