- Se alle bidragsydere Her

Ny mand bag disken

Pau Refsgaard (41) er den nye mand bag disken i Houlkær Hallens cafeteria

Pau Refsgaard (41) har pr. 1. november overtaget forpagtningen af Houlkær Hallens cafeteria

Opmærksomme idrætsudøvere i Houlkær vil fra 1. november kunne konstatere, at der er kommet ”ny besætning” i Houlkær Hallens cafeteria. Og at cafeteriet nu igen i et vist omfang holder åbent om aftenen og i forbindelse med stævnerne i weekenden.
Den nye forpagter er et velkendt ansigt i Houlkær, nemlig Pau Refsgaard, der bl. a. er tidligere ungdomstræner i Houlkær IFs fodboldafdeling – og som i dag er aktiv i Houlkær Løb & Motion.
Pau Refsgaard er udmærket godt klar over, at han formentlig ikke bliver rig af at være cafeteria-forpagter i Houlkær, men det er heller ikke det afgørende.
Når han har valgt at påtage sig opgaven, er det først og fremmest i håb om, at han på den måde kan være med til at tilføre klublivet et frisk pust.
– Når jeg tænker tilbage på min egen tid som fodboldspiller i Houlkær, sad vi tit og hyggede os i cafeteriet i en times tid efter træningen.
– Det er lidt af den atmosfære, jeg godt kunne tænke mig at være med tl at genskabe – og det kræver selvfølgelig som udgangspunkt, at cafeteriet er åbent.
– Derfor vil jeg også – specielt her i starten – forsøge at være i hallen så meget som muligt – for lige at tage bestik af behovet, forklarer Pau Refsgaard, der ved siden af fritidshvervet som cafeteriaforpagter arbejder som teknisk tegner i et byggefirma.

Læs mere om den nye cafeteriaforpagter i november-nummeret af Houlkær Nyt

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.