- Se alle bidragsydere Her

Houlkær-drenge i finale på Rådhuspladsen

”Houlkær-drengene” forsvarede de lokale farver på bedste vis i årets udgave af ”Laudrup og Høgh Street”.

At få chancen for at spille fodbold på Rådhuspladsen i København – og så oven i købet båret frem af to ”gamle” fodbold-ikoner som Brian Laudrup og Lars Høgh.
Det må da vist være noget nær drømmen for enhver rask fodbolddreng i Danmark.
For de fem Houlkær-drenge Jonas, Magnus, Mads, Tobias og Oliver blev drømmen til virkelighed en søndag sidst i august.
Efter at have sikret sig avancement fra lokalstævnet i Herning stod ”Houlkær-drengene” i finalen i den store landsdækkende street-fodbold turnering ”Laudrup og Høgh Street 2011”.

Efter stævnet var der – som en ekstra bonus – mulighed for at blive fotograferet sammen med Brian Laudrup.

I alt 13 hold fra hele Danmark havde sikret sig adgang til finalestævnet på Rådhuspladsen, hvor det helt store fodboldshow var kørt i stilling: Masser af baner, shows og konkurrencer, der alle handlede om fodbold. Alt sammen sat i scene af de to tidligere landsholdsspillere Lars Høgh og Brian Laudrup.
Houlkær-drengene lod sig ikke gå på af al virakken og spillede rigtig flot fodbold dagen igennem. I det skrappe selskab rakte det til tre sejre, to smalle nederlag, en tredjeplads i puljen – og en sammenlagt placering som nummer fem ud af i alt 13 deltagende hold.
– Bestemt en godkendt indsats!, lyder det anerkendende fra træner Brian Børsting.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.