- Se alle bidragsydere Her

Optimistiske toner fra SI Houlkærhallen

Majbritt Clausen blev nyvalgt til halbestyrelsen i stedet for den hidtidige formand, Einer Jensen, der ikke ønskede genvalg

Bestyrelsen for Houlkærhallen ser generelt med ”begrundet optimisme” på Houlkærs fortsatte udvikling. Hallen forventer i 2011 at kunne præstere et nydeligt driftsoverskud på 55.000 kroner. Og det forventes, at der i 2012 kommer gang i byggeriet, som bl. a. har til formål at samle hallen og fritidsgården i Houlkær under ét tag.
Sådan lød de opmuntrende budskaber fra næstformand Ole Birch og kasserer Henrik Laustsen, da den selvejende institution, SI Houlkærhallen, tirsdag 17. maj holdt ordinært repræsentantskabsmøde.
Hallens hidtidige formand, Einer Jensen, havde på forhånd meddelt, at han ikke var parat til at modtage genvalg for en ny to års periode. I hans sted blev Majbritt Clausen nyvalgt til halbestyrelsen, mens Ole Birch og Jens Johansen blev genvalgt for hhv. en et-årig og en to-årig periode.
Den nye halbestyrelse har endnu ikke konstitueret sig, men det agter den at gøre i den allernærmeste fremtid.
Under evt. blev det bl. a. nævnt, at kommunens brandinspektør har tilbudt Houlkær Hallen en hjertestarter – samt et introduktionskursus i, hvordan hjertestarteren kan være med til at redde menneskeliv, hvis uheldet skulle være ude.
Dette tilbud var der – måske ikke så overraskende – bred enighed om at takke ”Ja” til på repræsentantskabsmødet.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.