- Se alle bidragsydere Her

Morteza er Viborgs bedste unge læser

For andet år i træk er en elev fra Houlkærskolen klar til semifinalen ved DM i oplæsning

Så gjorde Houlkærskolen dét igen!
For andet år i træk er det en ung læser fra Houlkær, der skal repræsentere Viborg Kommune i semifinalen ved DM i oplæsning.
I 2010 var det Sarah Diemar, der strøg til tops i den lokale oplæsningskonkurrence i Viborg Musiksal, og i 2011 var det Morteza Abas Zadas tur til gentage bedriften.
Fredag 1. april skal Morteza Abas Zada til Herning for at dyste mod de andre vindere fra Region Midt, og hvis han også vinder her, går turen videre til Århus til den endelige finale.
DM i oplæsning er en årligt tilbagevendende begivenhed, som alle landets 6 klasser kan deltage i. Arrangementet er udarbejdet af De Danske Skolebiblioteker, og det er op til de enkelte skoler at melde sig til og forberede sig.
På Houlkærskolen har alle tre sjette klasser øvet sig i højtlæsning – en disciplin, der for øvrigt indgår i 9. klasses afgangseksamen. Eleverne har læst masser af bøger for 2. og 3. klasserne – for dernæst at læse aldersvarende tekster for deres egne kammerater. I hver klasse blev ”Klassens Bedste Læser” kåret.
I 6. A blev vinderen Morteza, i 6. B blev vinderen Mathias og i 6. C blev vinderen Sandra. Disse tre finalister dystede så mod hinanden overfor hele årgangen og et dommerpanel, som valgte at sende Morteza videre.
Morteza valgte i kvartfinalen at læse højt af bogen ”Tokes Maske” skrevet af Henrik Nilaus. Morteza læser med stor indlevelse og engagement. Ja, han kan faktisk ikke stå stille, men må bevæge sig rundt i lokalet for at give ordene vægt, og han blev således en suveræn vinder af kvartfinalen, som løb af stabelen tirsdag 1. marts i Viborg Musiksal.
Vi krydser fingre for Morteza og siger pøj pøj 1. april, når det går løs i semifinalen.
                                                                Klasselærer og skolebibliotekar Bente Bach

3 comments to Morteza er Viborgs bedste unge læser

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.