- Se alle bidragsydere Her

Unge fodboldspillere førte sig frem i Nørhalne

I konkurrence med ikke færre end 19 hold fra ind- og udland opnåede Houlkær IFs U10-mandskab en fornem andenplads i årets Nørhalne Cup.

Cirka 40 spillere og otte trænere fra Houlkær IFs ungdomsafdeling har – som det efterhånden er blevet tradition i klubben – været af sted til Nørhalne Cup i det nordjyske.
Spillere og ledere var under opholdet indkvarteret på skoler i lokalområdet, og programmet bød ikke udelukkende på fodbold.
Imellem kampene var der også indlagt et besøg i det nærliggende Fårup Sommerland, og det var – ikke helt uventet – et ”hit” blandt de unge Houlkær-spillere.
På fodboldbanerne i Nørhalne, Aabybro og omegn var Houlkær IFs fodboldafdeling repræsenteret af et U10-, et U11- og et U13-hold.
Bedst gik det for U10-holdet, som nåede helt frem til finalen, inden de efterhånden godt trætte Houlkær-drenge måtte se sig slået med 7-2 af et stærkt hollandsk hold fra Rotterdam.
På vejen til finalen blev det til sejre over TST, Bagværd, SVIF og KB91, og finalepladsen blev definitivt sikret med en sejr på 5-3 over et engelsk hold, der ellers havde imponeret undervejs i turneringen.
I alt stillede 20 hold op i U10-rækken ved Nørhalne Cup’en.
På den baggrund må det da vist siges at være flot præsteret at kunne vende hjem til Houlkær med sølvmedaljer.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.