- Se alle bidragsydere Her

Kæmpestævne afviklet til topkarakter

 

Selv om samtlige spillere blev hædret med medaljer efter 3 bold-stævnet, blev der alligevel gået til vaflerne på banen. Se flere billeder i bunden af artiklen.

Omkring 100 frivillige gjorde deres til, at pinsens Jyske 3-bold-arrangement i Houlkær blev en succes

 – Solen skinner, alting har klappet, og omgivelserne her i Houlkær er bare helt ”kanon”. Hvad kan man så egentlig forlange mere?
Hans Peter Johansen, Sparkær, var ét stort smil, da han som JBU-repræsentant gik rundt og uddelte foldere under pinsens store Jyske 3-bold stævne i Houlkær.
Som formand for unionens børneudvalg kunne han med tilfredshed konstatere, at JBUs nye linje med øget fokus på spilleglæde og boldkontakt og mindre fokus på taktik og resultater langsomt men sikkert er ved at vinde indpas rundt om i klubberne.
Som formand for JBUs region 2 kunne han glæde sig over at se raske fodbolddrenge og –piger fra stort set hele det midt- og vestjyske område i aktion i løbet af de seks timer, stævnet strakte sig over.
Og som far til Houlkær IFs børneudvalgsformand, Jens Johansen, kunne han med en vis faderlig stolthed notere, at HIF klarede opgaven som stævnearrangører til noget nær topkarakter.
– Ikke mindst synes jeg, at stævneledelsen her i Houlkær fortjener ros for sit store ”benarbejde” i ugerne op til stævnet. På et tidspunkt var det lidt sparsomt med tilmeldingerne, men så gik man ellers i gang med at ringe og maile rundt til ledere og trænere i de forskellige klubber. Og facit blev, at vi nåede helt op på 170 deltagende hold.
– Dét er rigtig godt gået, lyder det anerkendende fra JBU-regionsformanden.

Sjældent før har så mange fodboldspillere, – ledere og engagerede forældre været samlet til et fodboldstævne i Houlkær – og omkring 100 frivillige fra HIFs bagland var på forskellig vis i sving under Jyske 3-bold stævnet.
Allerede klokken 7 om morgenen mødte de første 30 hjælpere op for at opstille bander på stævnearealet mellem Houlkær Hallen og Viborg Gymnasium og HF, og i køkkenregionerne blev der snittet frugt og grøntsager til den store guldmedalje, så fodboldspillerne undervejs kunne hente ny energi i en såkaldt Snack Attack-bod.
Frugten, gulerødderne og vandflaskerne var til formålet sponsoreret af Jyske Bank, men indtægterne fra salget går til Houlkær IF.
Allerede tre kvarter før de sidste kampe blev fløjtet af, blev den sidste pose med gulerods-stave langet over disken.
– Og i det hele taget ser det ud til, at salget gået godt, så mon ikke det ender med, at vi laver et overskud på mellem 5000 og 10.000 kroner, lyder vurderingen fra Chris Stenskrog, der i forbindelse med stævnet både optrådte som Jyske Bank-repræsentant – og fodboldudvalgsmedlem i Houlkær IF.
Hvem der vandt – og hvem der tabte ved Jyske 3-bold-stævnet – er i den store sammenhæng mindre væsentligt (selv om de unge spillere tydeligvis selv var ganske skrappe til at holde styr på udfaldet af de forskellige kampe)
Samtlige deltagende spillere opnåede at komme på podiet og få overrakt en medalje af præmiepigerne fra Jyske Bank. Det er også en vigtig del af konceptet bag Jyske 3-bold-stævnerne, som blev introduceret i 2007-sæsonen, og som i år afvikles otte forskellige steder i Jylland – og for den sags skyld også både på Fyn og på Sjælland.

2 comments to Kæmpestævne afviklet til topkarakter

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.