- Se alle bidragsydere Her

Gert Plesner hædret med lederpokal

Gert Plesner blev på årsmødet i Houlkær IFs fodboldafdeling hædret med Jyske Banks lederpokal 2010. Her ønskes pokalmodtageren til lykke af fodboldudvalgsformand Palle Kjær Laursen og Chris Stenskrog fra Jyske Bank.

Han har været ungdomstræner i klubben igennem flere sæsoner. Han har siddet i fodboldudvalget i en længere årrække – primært med ansvar for sponsorsiden og økonomien. Han har selv været med til at sponsorere fodbolden i Houlkær. Og – for at det ikke skal være løgn – har han i flere omgange også været en af drivkræfterne bag Houlkær IFs Nisse Cup.
Argumenterne stod praktisk talt i kø, da Gert Plesner i forbindelse med årsmødet i Houlkær IFs fodboldafdeling fik overrakt Jyske Banks lederpokal 2010 for sit frivillige arbejde som fodboldleder i lokalområdet.
Gert Plesner er den tredje i rækken, som får lederpokalen overrakt.
Prisen gives til en person, der har gjort en særlig indsats for fodbolden i Houlkær.
– Og den betingelse opfylder du så rigeligt, konstaterede fodboldformand Palle Kjær Laursen, da han på årsmødet overrakte lederpokalen til Gert Plesner.
Som så mange andre blev Gert Plesner i sin tid involveret i ungdomsarbejdet i HIF via sin søn, som han igennem flere sæsoner har været cheftræner for.
Men sideløbende med trænergerningen har han på en lang række andre fronter gjort et stort stykke arbejde for ungdomsfodbolden i Houlkær. Bl. a. også som en glad gavegiver til tombolaen i forbindelse med Nisse Cup’en.

Læs mere om fodboldafdelingens årsmøde i februarnummeret af Houlkær Nyt

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.