- Se alle bidragsydere Her

Lokale basket-talenter tæt på u-landsholdene

Sebastian Åris - banker på til en plads på U15- og U16-landsholdet.

Houlkær IFs basketballafdeling, Viborg Basket, har igen i år haft flere af de unge talenter til ”Try out” – Dansk Basketballforbunds træningssamlinger – hvorfra de bedste udtages til ungdomslandsholdene.
Klubbens største talenter i U14-, U15- og U16-årgangene: Viktor Mikkelsen på 13 år, Sebastian Åris på 14 år og Jonas Bech på 15 år, har alle deltaget i efterårets ”Try Outs”, og både for Viktor Mikkelsen og Sebastian Åris lykkedes det at spille sig ind i landsholdets bruttotrup for deres årgang – Viktor i U-14 og Sebastian i både U-15 og U-16. På trods af en indsats i absolut topklasse måtte Jonas derimod erkende, at han lige akkurat ikke slap igennem nåleøjet, hvilket blot vidner om de særdeles høje krav, der stilles til udtagelsen.

Viktor er udtaget blandt 12 spillere fra Jylland/Fyn og 12 spillere fra Sjælland, der danner U-14 landsholdets bruttotrup. Dermed er han med i opløbet, før den endelige landsholdstrup, der skal repræsentere Danmark ved Copenhagen Invitational til juni, udtages.
Sebastian har fulgt sidst års plads på U-14-landsholdet op med udtagelse til bruttotruppen både til U-15 og U-16.
I Viborg Basket er lederne naturligvis stolte over at kunne mønstre talenter, der kan måle sig med landets bedste i deres årgange. Det skyldes naturligvis spillernes talent, men i høj grad også det store arbejde, klubbens meget engagerede trænere lægger i den daglige træning. Det motiverer spillerne og ikke mindst Viktor, Jonas og Sebastian, der invaderer basketbanen på deres skoler i hvert eneste frikvarter og på den måde får selvtrænet mange timer om ugen.
Klubkammeraterne krydser nu fingre for, at det også vil lykkes for Sebastian og Victor at spille sig med i de endelige landsholdstrupper og således få den fantastiske oplevelse med, det er at repræsentere Danmark på basketbanen.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This blog is kept spam free by WP-SpamFree.